Nattens hjerter
Kis Baadsgaard
Big Point (2)
Baadsgaards Books
2022
Endnu en gang tager Kis os med på besøg hos alle de skønne indbyggere i Big Point. Det er en hjertevarm og stemningsfyldt small town slow burn romance, som man hurtigt bliver fanget af, og inden man ser sig om, er sidste side vendt.
Et one-night-stand efter et veludført job får langt større betydning for Mason end han nogensinde havde forestillet sig. Med et trylleslag, bliver hele hans verden vendt fuldstændigt på hovedet. Heldigvis står alle indbyggerne i det lille samfund klar til at hjælpe Mason.
Harper er byens jordemoder og er vellidt af alle. Hun er tilflytter og kom til byen for at lægge fortiden bag sig. Hun er en såret sjæl og bærer sine ar flot, både de skjulte og de synlige. Da Mason får brug for hjælp, så stepper hun til ligesom resten af indbyggerne i Big Point. Hun havde dog ikke regnet med at skulle sætte dit hjerte i spil.
Endnu en velskrevet og letlæst historie fra Big Point. Det er så nemt at forestille sig de de skønne omgivelser i bjergene, den hyggelige diner, husene og alle byens indbyggere.
Alle følelser kommer i spil, da handlingen er både hjerteskærende, rørende, skræmmende og fuld af hjerterum.
Man kan ikke andet end at holde af Mason og blive ramt af hans udvikling i den nye rolle og hans forelskelse i Harper.
Kis har virkelig skabt et fantastisk samfund i Montanas bjerge, som man ville ønske man kunne besøge i virkeligheden når man trænger til at blive tanket op på feelgood.
Mason og Harpers historie er både sød og rørende, men den ramte mig ikke lige så, som Sam og Graces historie gjorde, som gik lige i hjertet på mig.
5/6⭐️ til dette hyggelige gensyn med Big Point og de skønne mennesker fra bjergene i Montana.
Tusind tak til @baadsgaards_books for anmeldereksemplaret.
fredag den 12. maj 2023
mandag den 8. maj 2023
Pick six
Maggie Rawdon
2023
What a hot, steamy and addictive romance. I just couldn’t put it down. It was my first book by the author but absolutely not my last. I really liked It and it got me hooked right from the start. It kept me up late at night because I just had to read one more chapter.
One night was all Alex had to offer her. Harper knew one night wouldn’t be enough with him so she walked away. Months later their path crosses again as she begins dating his agent and best friend.
Alex hide his feelings while he watches and wait from a far.
Years later the newly divorced Harper finds her self in a situation where she has to fake date her ex-husbands best friend to help him save his spot with the Seattle Phantoms.
Will Harper be able to walk away a second time from the man she haven’t been able to forget.
I just loved Harper and Alex. They are such a good couple. Their chemistry are so hot that the pages almost catches fire. Alex is so thoughtfull and oberservant to Harper. The way he helps her gain her confidence back almost made me fall for him. He’s possesive, protective and knows that he wants Harper, so he goes after her.
If you love a hot sports romancce, then do yourself a favor and read this book.
6/6⭐️ to this hot sports romance.
I cant wait to read Tobias and Colt’s stories and get to know them better. Meanwhile I think I have to re-read the book.
Thank you to the author and her team for sending me the ARC and letting me review the book.
Tropes:
Sports romance🏈
Fake dating 🩶
Second chance 💘
Ex-husbands best friend😈
He loved her first 💘
lørdag den 6. maj 2023
P.S. Jeg udfordrer dig
Winther Renshaw
Baadsgaards Books
P.S. #3
2022
Har du brug en letlæst romance til at koble af med, så er tredje bind i P.S. serien et oplagt valg. Det er en enemies to lovers med masser af forviklinger, benægtelser og misforståelser.
Den ene side tager den anden og bogen er hurtigt læst.
Aerin lever af at organisere, indrette og lette sine klienters hverdag. Hun er godt i gang med at etablere sig inden for niechen af personlige assistenter, man ikke kan komme uden om. En dag får hun et tilbud som vil give lige præcis den økonomiske indsprøjtning, hendes firma har brug for.
Calder Wellis har ikke haft kontakt til sin far i flere år. Han har knoklet for at leve et uafhængigt liv langt fra alt det hans far står for. Da hans far bliver alvorligt syg, beder han Calder om at vende hjem for at overtage familie virksomheden. Han er ikke meget for det, men indvilger i at give det en måned. Farens præmis er dog, at Calder skal have en personlig assistent. En assistent som viser sig, at vende op og ned på Calder liv og drømme for fremtiden.
En sød og hot romance om to sårede sjæle som finder hinanden på trods af deres forskelligheder og ar fra barndommen.
Det er historien om den typiske playboy, som går fra kvinde til kvinde uden at ville binde sig, og den pertentlige kvinde, som ellers aldrig foretager overilede beslutninger.
Dynamikken og flowet i historien er glidende og man keder sig aldrig i denne letlæste romance med masser at dybe temaer som død, sorg og omsorgssvigt.
Desværre var den ikke lige så god som de forrige bøger i serien og sniger sig op på 4/6⭐️
Tusind tak til @baadsgaards_books for anmeldereksemplaret.
tirsdag den 2. maj 2023
Forlaget Flamingo
Spindle Cove (1)
2023
Bogen er mit første bekendtskab med Tessa Dares forfatterskab. Jeg havde hørt meget godt om hendes bøger, så jeg havde store forventninger til denne bog, som jeg læste sammen med @readalongklubben.
Susanna Finch bor i den lille by Spindle Cove med sin far. Hun er meget engageret i lokal samfundet og har en finger med i alt hvad der foregår i byen. Derudover tager hun sig af de kvinder, som bliver sendt til den lille by på et rekreationsophold. Alt ånder fred og idyl lige indtil soldaten Bramwell etablerer en milits i byen. Snart bliver der vendt op og ned på hverdagen i den lille by, og Susanna må sande at ikke alt i livet kan planlægges og at hvad hjerne og hjerte begærer ikke altid er det samme.
Desværre så endte bogen med at skuffe mig en smule og levede ikke helt op til mine forventninger. Tessa Dare skriver i et fint og flydende sprog, så det kan man ikke sætte en finger på. Selve historien er også sød nok, men den bliver alt for langtrukken og drukner lidt i alle de hede stunder, som der efter min mening er alt for mange af. Det var faktisk kun de sidste 6-8 kapitler af bogen, jeg rigtig godt kunne lide. Her kommer man lidt dybere ned i karaktererne og deres følelser, og her tager handlingen til. Det er min oplevelse, at bogen vil stå meget mere skarpt, hvis den var ca. 1/3 kortere.
Jeg er dog ikke helt afskrækket af Tessa Dare, og vil give hendes bøger en chance til på et senere tidspunkt. Men alt i alt en okay læseoplevelse, som sniger sig op på 4/6⭐️
Tusind tak til @flamingobooks for anmeldereksemplaret.
fredag den 28. april 2023
Langt væk fra Midgård
Thea Astrid
Forlaget Brændpunkt
2022
Hvis du er til nordisk mytologi, så er Thea Astrids bøger absolut et bekendtskab værd. Langt væk fra Midgård er en unik fortælling som tager udgangspunkt i jætternes historie, hvilket for mig er noget helt nyt og spændende. Bogen er intens, barsk og til tider blodig, men også fyldt med masser af følelser, spændende action og medrivende karakterer. Historien fortælles fra flere synspunkter og det holder hele vejen gennem bogen. Man bliver hurtigt suget ind i handlingen og da hvert kapitel slutter med en lille cliffhanger, så fristes man hele tiden lyst til at læse videre for at se, hvad der videre sker. Jætten Frøydis kæmper en brav kamp for at bevare freden på øen Vølukur mod de mere eller mindre konstante trusler fra mennesker og andre jætter, som ønsker at erobre øen. En fatal hændelse tvinger hende ud på en farefuld færd mod Udgår for at bevare freden. Det varer ikke længe, før Frøydis og hendes følge står overfor nye trusler midt i et magtspil mellem en storjætte og hans familie. Det viser sig hurtigt, at alt ikke er som det ser ud til. Hvem kan man stole på og hvem skal man snakke efter munden? Bogen er velskrevet med en lethed og et indbydende sprog, som hele tiden frister med løfter om mere spænding. Thea formår at bruge alle facetter i sproget til at opbygge stemningen, så man tryllebindes til handlingen, både de drabelige og de mere følelsesladede øjeblikke. Karaktererne og deres historie er rørende og så gennemarbejdede, at de ikke er til at sætte en finger på. Man kommer under huden på dem alle og trækkes ind i deres sind, så man forstår deres handlinger hver især. Hvis du er til magtkampe, spin, plottwist, intriger, mystik og magi og holder af skjulte dagsordener, der giver dig Game of Thorne vibes, så skynd dig at få fat i bogen. Vi læste bogen i @readadlongklubben og havde virkelig mange skønne snakke undervejs, hvor vi delte vores begejstring for bogen og snakkede plot og karakterer. 6/6⭐️
Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar fra forfatteren.
mandag den 24. april 2023
Dette er for evigt
Jennifer L Armentrout
I følelsernes vold (1)
Palatium Books
2022
Har du brug for en letlæst pageturner, som får dig til at blive oppe fordi du lige skal læse et kapitel mere, så er denne friends-to-lovers et godt bud. Jeg blev fanget af historien og læste den på en dag.
Sydney og Kyler har været venner siden de var små. De har fulgt hinanden i tykt og tyndt og altid været der for den anden.
Der er bare det, at Sydney er blevet forelsket i Kyler. Følelser hun er overbevist om at Kyler ikke gengælder, for hun ser ham have det ene onenightstand efter det andet.
Kyler er en player med stort “P”. kvinderne kaster sig for hans fødder. De giver ham nydelse og det er det. Sydney vogter han over som en høg for ingen er god nok til hende heller ikke ham selv. En snestorm og en række uforklarlige hændelser tvinger dem til at blive sammen i en hytte, men de er ikke alene, for noget lurer i mørket.
Friends-to-lovers plottet er jo som det er. Det der adskiller fra den typiske trope, er elementet af at der lurer noget i mørket. Det giver lidt ekstra til handlingen og er med til at holde læseren fanget. Sproget er let og flydende trækker dig ind i handlingen. Der er store følelser, ærlig snak, jalousi og hede stunder for alle pengene.
Jeg har læst flere bøger af forfatteren og ved, at der altid venter en velskrevet læseoplevelse. Hun skriver om følelser der er nemme at identificere sig med for de fleste og som man forstår.
4/6⭐️ til denne gode læseoplevelse.
fredag den 21. april 2023
Christina Lauren
Forlaget Flamingo
2023
En morsom rom-com fra forfatterduoen Christina Lauren med den populære enemies to lovers trope. Den får dig til at trække på smilebåndet mange gange undervejs i læsningen pga. de hylende morsomme formuleringer og beskrivelser fra Olive. Den er til tider tåkrummende på den helt rigtige måde, og krydret med spillet mellem Olive og Ethan, så keder man sig bestemt ikke.
Ulykker har altid forfulgt Olive mens hendes tvillingsøster, Ami, altid har haft heldet med sig. Nu skal Ami giftes og Olive tvinges til at tilbringe en del dag med sin kommende svoger og ærkefjende, Ethan. Men en skaldyrsbuffet ender med at sætte en brat stopper for festen, og da bryllupsrejsen ikke kan refunderes, beslutter Olive at tage af sted, alene. Dog ved hun ikke, at det også er Ethans plan at tage af sted på bryllupsrejsen.
Selve handlingen kender vi og der er ikke sparet på klicheerne, men der er tilsat tilpas nok drama og twists i handlingen til, at den måske nok alligevel ikke er helt så forudsigelig.
Deres kemi er skøn og deres modsatrettede følelser gør, at de til tider er fyr og flamme. Oveni er der masser af misforståelser, spydig ping pong mellem dem, og ikke mindst den indre dialog gør, at man virkelig lærer dem at kende.
Det er en letlæst romcom med feelgood for alle pengene, som efterlader dig i godt humør og med et smil på læben. Bogen egner sig til at blive læst på en plet i solen, da de skønne beskrivelser af Hawaii, får dig til at længes efter sommer og kolde drinks. Og så kan man jo spørge sig selv om man kan holde en uges ferie og lade som om man er gift uden, at det vækker følelser…
Vi læste bogen i @readalongklubben og bogen gav anledning til mange skønne bogsnakke.
Tusind tak til Forlaget Flamingo for anmeldereksemplaret.
5/6⭐️
-
Jeg giver altid min ærlige mening i anmeldelserne af de bøger, jeg har læst. Jeg bedømmer ud fra den samlede læseoplevelse og de tanker og f...