søndag den 7. august 2022

Boganmeldelse af Drageægget



Forfatter: C. G. Valentin
Udgivelsesår: 2019
Forlag: Forlaget Klippe/Forlaget Leitura

Magi, elvere, drager, dværge, fantastiske riger og kampen mellem det gode og det onde, det er noget af det jeg altid har elsket allermest ved fantasy - og heldigvis, så får man det hele serveret i et lækkert omsvøb i Drageægget.

Juliana har altid følt sig uden for og anderledes, og har higet efter anerkendelse fra sine omgivelser. På vej til reeksamen for at få sin studenterhue, påkører hun en ulv, og herfra ændres den verden hun kender for altid.
Hun kommer til sig selv i en magisk parallelverden, Novahr Orbís, hvor der findes elvere, dværge, orker, gobliner og drager. Her bringes hun til elverrigets konge, hvor hun præsenteres for en profeti, der udråber hende til frelseren fra menneskeverden. Ikke alle magiske væsener er venligt stemte overfor hende, eller er overbeviste om, at hun er den længe ventede frelser, der skal redde deres verden, så uoren begynder at ulme.
For at redde verden, skal nye færdigheder tillæres, og Juliana stifter bl.a. bekendtskab med magi, besværgelser, bueskydning, magiske væsener og den magiske verdens historie.
Oveni dette så møder hun kærligheden i mørkelveren Daerín, som ligesom hende selv er en outsider, men får hende til at føle sig hjemme i det nye rige.

En velskrevet og fængende fantasyfortælling om den udvalgtes kamp mod det onde og mødet med kærligheden. Plottwists, forhindringer og skilleveje opbygger og krydrer handlingen, og holder læseren til ilden. Worldbuildingen er superspændende og har masser af potentiale, som jeg glæder mig til at se blive udfoldet i de næste bøger om drageæraen. Juliana og alle de andre er nemme at holde af, og man kan mærke deres frustrationer og følelser undervejs i læsningen.
Den slutter med en kæmpe cliffhanger, og man kan kun gisne om, hvilken rejse forfatteren tager os med videre på.
Jeg glæder mig at blive trukket længere ind i universet i næste bog.
⭐️⭐️⭐️⭐️💫/6

Wrap up for Juli


 Juli måned bød på sommerferie og nogle virkelig fantastiske og medrivende læseoplevelser, der kom ind under huden på mig. Både indenfor romance og fantasy, hvor jeg også har stiftet bekendtskab med nye spændende forfattere.


📚11 bøger svarende til 3112 læste sider blev det til.
🎧 Flere af bøgerne har jeg haft med i ørerne under hundeluftning.

📗Brudekjolens hemmelighed - Barbara Davis
Det er en velskrevet, rørende og til tider hjerteskærende fortælling om venskab, mod, familiebånd, stærke kvinder og de ofre man kan blive tvunget til at gøre krig. Man kan ikke undgå, at blive tryllebundet af de to kvinders skæbner. Alle følelser kommer i spil. Jeg har undervejs både smilet bredt, siddet med en klump i halsen og fældet en tåre.
Læseren forkæles med smukke anekdoter og magiske beskrivelser, og jeg ville ønske at enhver brud kunne få syet sin kjole hos Madame Roussel, så hun var sikret et lykkeligt ægsteskab.
Det kan siges meget simpelt- læs den!

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6


📕 Ingeborgs fortælling Sidsel Katrine Sleij
En virkelig fantastisk, men barsk og blodig saga om at finde den eneste ene, og om at turde satse på kærligheden, og kæmpe for den til det sidste. Jeg har både grint, været gal og frustreret, været rørt og fældet en tåre undervejs. Det er læsning der kommer ind under huden på dig - og jeg elsker det. Bogen er så velskrevet og levende, at man ikke kan undgå at blive fanget. Karaktererne er så troværdige og virker så ægte, at man kan mærke dem.

Det er nordisk mytologi når det er bedst og man fornemmer helt klart, at forfatteren ved hvad hun taler om. Jeg er vild beskrivelserne af miljøet, med runerne, urterne og de magiske amuletter. Kort sagt - jeg er vild med bogen.
Heldigvis er dette første bog i en triologi, for jeg er slet ikke færdig med valkyriernes liv i Asgård.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6


📗Er du sindssyg mor? - Anne Rye Andersson
Et ærligt, men måske lettere overfladisk indblik i opholdet på en psykiatrisk afdeling og de forskellige typer af mennesker og situationer, man kan møde under et indlæggelsesforløb. Bogen giver et fint indblik i de tanker, følelser og bekymringer, som Anne gennemgår i sin kamp mod bedring.

Bogen er skrevet i et let og flydende sprog, og er opdelt i korte kapitler, som beskriver tanker og handlinger på de enkelte dage, og strækker sig over det halvandet år, som Annes udredningsforløb varer.

Bogen og dens budskab er vigtigt og væsentligt, da hver tredje af os bliver ramt af psykisk sygdom på et eller andet tidspunkt i vores liv. Netop derfor er bogen vigtig for at oplyse og nedbryde tabuer.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6


📕Det lille blå hotel - Dayane De Oliveira
Sød og romantisk, og til tider en måske lidt naiv fortælling, hvor handlingen ikke byder på de store overraskelser. Bogen er skrevet i et let og flydende sprog, som fører læseren hurtigt gennem bogen. Der er en fin pingpong mellem Alina og Oliver, og deres kemi er fængende og et bærende element i bogen.

Der er mange fine beskrivelser af mad og bagværk, og der er tider, hvor man næsten kan dufte de mange kager Alina bager, og se smørrebrødddet der serveres i cafeen for sig.

Der er fokus på kulturforskelle, knuste hjerter, psykisk sygdom og at turde tage springet ud i noget nyt og følge sit hjerte, selvom man er blevet såret.
Rigtig romance skal ende lykkeligt, det gør denne også, men dog alligevel også med et lidt ulykkeligt strejf.

Jeg håber forfatteren tager os tilbage til flere søde læseoplevelser i Hornbæk.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6


📗Den grimme sandhed - Pernille Kim Vørs
Tobias og Lunas fortælling er virkelig hjerteskærende. Hold op hvor blev jeg ramt af deres skæbne. De skal virkelig gennem ulykkelige begivenheder før de finder hinanden. De beskrivelser hvor Tobias ikke føler at han er værd at elske, de gav mig en klump i halsen og hvor fik jeg ondt i maven af alt det Luna må stå model til.

Er du til læsning der kan mærkes, hot kemi, hede stunder, mænd med store egoer og stærke kvinder, som indeholder så meget mere, så er dette bestemt en bog for dig.
Endnu en fantastisk bog i serien, og jeg kan slet ikke vente med at læse Augusta og Elias historie.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6


📕Den maskerede gentleman - L. Sherman
De forskellige miljøer i bogen er beskrevet så man føler, at man er tilstede. Både i den kolde kælderlejlighed hos Poppy og hendes søn, hvor der dufter af appelsin og kanel, men også i Lancaster House i den finere del af London, hvor der er trygt og lunt, og man kan høre ilden knitre.
Man er underholdt fra start og handlingen er spændende og fængende, og holder læseren til ilden. Da sidste side var vendt, tænkte jeg bare, hvorfor har jeg ikke læst denne bog noget før.

Kan du lide Julia Quinns bøger om familien Bridgerton, som også foregår i 1800-tallets England, så er disse bøger absolut også noget for dig. De er bare nærværende på en helt anden måde og ikke nær så aristokratiske, hvilket er forfriskende.

Næste bog i serien kommer til at handle om professor Huxley og Teresa, Lord Lancasters søster, og jeg kan næsten ikke vente.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6



📗Kys din kæreste på rejsen - Pia Konstantin Berg
En sød romance hvor man både griner, er frustreret og får en klump i halsen. Der er masser af pingpong mellem karaktererne og sproget er friskt og levende.

Der er mange fine betragtninger og refleksioner i bogen, der viser, hvordan det har været at bo alene under nedlukningen.
En hjertevarm og eftertænksom romance om at finde sig selv og give sig tid til at mærke efter hvad der virkelig betyder noget. Om ikke lade sig styre af andres ambitioner, og om at turde forfølge sine drømme.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6


📕Ingeborgs fortælling - Sidsel Katrine Slej
En virkelig fantastisk, men barsk og blodig saga om at finde den eneste ene, og om at turde satse på kærligheden, og kæmpe for den til det sidste. Jeg har både grint, været gal og frustreret, været rørt og fældet en tåre undervejs. Det er læsning der kommer ind under huden på dig - og jeg elsker det. Bogen er så velskrevet og levende, at man ikke kan undgå at blive fanget. Karaktererne er så troværdige og virker så ægte, at man kan mærke dem.

Det er nordisk mytologi når det er bedst og man fornemmer helt klart, at forfatteren ved hvad hun taler om. Jeg er vild beskrivelserne af miljøet, med runerne, urterne og de magiske amuletter. Kort sagt - jeg er vild med bogen.
Heldigvis er dette første bog i en triologi, for jeg er slet ikke færdig med valkyriernes liv i Asgård.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6


📗Drageægget - C G Valentin
En velskrevet og fængende fantasyfortælling om den udvalgtes kamp mod det onde og mødet med kærligheden. Plottwists, forhindringer og skilleveje opbygger og krydrer handlingen, og holder læseren til ilden. Worldbuildingen er superspændende og har masser af potentiale, som jeg glæder mig til at se blive udfoldet i de næste bøger om drageæraen. Juliana og alle de andre er nemme at holde af, og man kan mærke deres frustrationer og følelser undervejs i læsningen.
Den slutter med en kæmpe cliffhanger, og man kan kun gisne om, hvilken rejse forfatteren tager os med videre på.
Jeg glæder mig at blive trukket længere ind i universet i næste bog.

⭐️⭐️⭐️⭐️💫/6


📕Josh + Hazel’s guide to not dating - Christina Lauren
Både Josh og Hazel er nemme at holde af og jeg er helt sikker på, at mange kan identificere sig med dem og deres tanker om kærlighed og dating. Det er en underholdende og velskrevet pageturner, hvor man både griner og får lidt ondt maven, der er jo lige det med
kærligheden, at den også godt kan gøre ondt.
Jeg har læst flere bøger af forfatterduoen, og denne er helt i stil med, hvad der kendetegner dem - humor, romance og lidt spicy stunder, men det er slet ikke i samme stil som Beautiful-serien, hvor der er skruet godt op for varmen.
En super romance hvor handlingen ikke kræver mere af læseren andet end, at man lader sig underholde. Den er lige til at tage under armen med ud i sensommeren.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6


📗Eventyrhuset - T J Klune
Jeg er vild med fortællingen om Linus rejse udi at opdage nye sider af sig selv og at mærke efter, hvad der virkeligt betyder noget når det kommer til stykket. Hans vedholdende kamp for forskelligheder og accepten heraf er beundringsværdig. Og så er jeg vild med den kære forstander Arthur Parnassus, den humørsyge fe og børnene. En havenisse, djævelens søn, en gople, en lindorm, en skovnymfe og en dreng der forvandles til en pomeranian når han bliver bange. Disse små, søde skabninger med fantastiske personligheder, som har været så grueligt meget igennem, fordi de er født som de er, de er vidunderlige.

En fantastisk smuk og hjertevarm fortælling om diversitet og mangfoldighed. Det her er fantasy for voksne når det er allerbedst. Et dejligt varmt litterært kram, som kan læses igen og igen.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6


Jeg glæder mig til at se om august byder på nogle lige så fantastiske og mærkbare læseoplevelser.

Boganmeldelse af Ingeborgs Fortælling

 


Forfatter: sidsel Katrine Slej
Udgivet 2020
Forlag: Tellerup

[Anmeldereksemplar]
Hold da op, sikke en fuldstændig fantastisk og medrivende læseoplevelse. Bogen hører til i top 5 af mine bedste læesoplevelser i år. Jeg blev fra første færd helt opslugt af Ingeborgs fortælling, og havde slet ikke lyst til at lægge den fra mig. Bogen er skrevet så levende, at jeg følte mig tilstede i bogen. Jeg fornemmede støvet på slagmarken, kunne dufte de helbredende urter og kunne se det hele for mig.

Ingeborg er smuk valkyrie med en stærk personlighed, og er ud af en magtfuld slægt. Hun er en sand mester med et sværd, hvilket har gjort hende både berømt og berygtet på slagmarken. Det er dog ikke egenskaber der er specielt eftertragtede, når der skal indgås ægteskabsalliancer med de andre magtfulde slægter i Asgård. Dette har sammen med hendes intelligens, ligefremhed og temperament skræmt den ene bejler efter den anden væk. Lige indtil hun en dag møder ham, ham der virkelig ser hende, og værdsætter alt hvad hun har at byde på.
Deres slægters alliance truer med at forskyde magtfordelingen i Asgård, og en barsk og blodig fejde for slægternes overlevelse og deres kærlighed begynder.

En virkelig fantastisk, men barsk og blodig saga om at finde den eneste ene, og om at turde satse på kærligheden, og kæmpe for den til det sidste. Jeg har både grint, været gal og frustreret, været rørt og fældet en tåre undervejs. Det er læsning der kommer ind under huden på dig - og jeg elsker det. Bogen er så velskrevet og levende, at man ikke kan undgå at blive fanget. Karaktererne er så troværdige og virker så ægte, at man kan mærke dem.

Det er nordisk mytologi når det er bedst og man fornemmer helt klart, at forfatteren ved hvad hun taler om. Jeg er vild beskrivelserne af miljøet, med runerne, urterne og de magiske amuletter. Kort sagt - jeg er vild med bogen.
Heldigvis er dette første bog i en triologi, for jeg er slet ikke færdig med valkyriernes liv i Asgård.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6
Tusind tak for anmeldereksemplaret til @sidselkatrineslej

Boganmeldelse af Den Maskerede Gentleman




Forfatter: L. Sherman
Udgivelsesår: 2021
Forlag: Augusta Publising

[Anmeldereksemplar]
Denne gang forfører forfatteren os med en historisk romance, som foregår i 1800-tallets fattige London. Dette er fortællingen om en skandaløs affære mellem en hertug og en fattig, ugift alenemor og byder på nærværende karakterer og hede romantiske stunder.

Poppy bor i en kælderlejligjed med sin søn i den fattige del af London, hvor hun ernærer sig af sit kendskab til helbredende urter og hjælper sine medmennesker til bedring. En sen vinteraften banker det på hendes dør. Udenfor finder hun en næsten livløs mand i dyre klæder, som er blevet skudt. Hun plejer hans sår og våger over ham om natten.
De gemmer begge på dyne hemmeligheder, men deres tiltrækning er uundgåelig. Spørgsmålet er om de klar til at lægge alle kort på bordet for kærligheden og et liv sammen.

L. Sherman bevæger sig hjemmevant rundt i datidens London og formidler kærlighed på tværs af klasseskel med stor indlevelse. Igen har hun skabt en række karakterer, som man ikke kan andet end at holde af og ønske at lære bedre at kende.

De forskellige miljøer i bogen er beskrevet så man føler, at man er tilstede. Både i den kolde kælderlejlighed hos Poppy og hendes søn, hvor der dufter af appelsin og kanel, men også i Lancaster House i den finere del af London, hvor der er trygt og lunt, og man kan høre ilden knitre.
Man er underholdt fra start og handlingen er spændende og fængende, og holder læseren til ilden. Da sidste side var vendt, tænkte jeg bare, hvorfor har jeg ikke læst denne bog noget før.

Kan du lide Julia Quinns bøger om familien Bridgerton, som også foregår i 1800-tallets England, så er disse bøger absolut også noget for dig. De er bare nærværende på en helt anden måde og ikke nær så aristokratiske, hvilket er forfriskende.

Næste bog i serien kommer til at handle om professor Huxley og Teresa, Lord Lancasters søster, og jeg kan næsten ikke vente.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6

Tusind tak for anmeldereksemplaret til forfatteren @authorlsherman

Boganmeldelse af Hævnens Paradis




Forfatter: Rachel Hawkins
Udgivelsesår: 2022
Forlag: Falco

[Anmeldereksemplar]
Her er der lagt op til en rigtig sommer thriller. Drømmen om en smuk paradisø har nok strejfet de fleste af os i disse ferietider. Meroe Island er lige præcis det. En sagnomspunden paradisø hvor fortællinger beretter om både kannibalisme og mystiske forsvindinger.

Lux har fulgt sin kæreste Nick til Hawaii. Pengene er små, men de har hinanden og deres drømme om at sejle ud på eventyr i deres båd. Båden er dog i stykker, så deres planer har lange udsigter.
To unge kvinder tilbyder dem en god betaling mod at blive sejlet ud til en afsides liggende ø. Øen er omgæret af mystik og har en skræmmende historie, men udsigten til at deres eget eventyr rykker tættere på gør, at parret går med på tilbuddet.
Da de kommer frem er de ikke de eneste der har drømt om en øde ø, for der ligger allerede en båd for anker. Båden tilhører et smukt, ungt par, som frister med delikatesser og kolde drikkevarer. Idyllen indfinder sig hurtigt, og de finder en fælles rytme med at udforske øen om dagen og feste om aftenen.
Men livet på øen udvikler sig hurtigt til en klaustrofobisk oplevelse, da de føler at nogen iagttager dem. Da en række hemmeligheder kommer frem, bliver det pludselig en kamp for livet at forlade øen.

Hold da op, sikke et sommermysterium.
Bogen byder på spænding, sorg, hævn, ondskab, eventyrlyst, hemmeligheder og masser af forviklinger. Der veksles mellem nutid og fortid, hvor fortiden fortælles fra de fire kvinders vinkel, så man lærer deres hemmeligheder og historie at kende.

Velskrevet bog hvor forfatteren formår at holde læseren til ilden og bevare spændingen til det sidste. Bogen er svær at lægge fra sig, da den næste side frister med at komme mysteriet nærmere.
Skal du læse en thriller i sommer, så er denne et godt bud.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6

Tusind tak for anmeldereksemplaret til @forlagetfalco

Boganmeldelse af Kys Din Kæreste På rejsen




Forfatter: Pia Konstantin Berg 
Udgivelsesår: 2022
Forlag: Flamingo

Er du til moderne og nutidig romance, som beskriver hverdagen under en nedlukning og samtidig skildrer en vigtig periode i vores danmarkshistorie, så er dette en bog for dig.

Vi møder Caroline, som er koncertanmelder på landets førende avis, 5 min. i lukketid inden Danmark bliver lukket ned. Fra det ene øjeblik til det andet, ser livet pludselig anderledes ud, da hun og de andre medarbejdere på avisen hjemsendes.

Hun er egentligt godt tilfreds med sit liv. Hun har en god uddannelse, et godt job, gode venner og en lækker chef (med benefits), så alt kører faktisk på skinner for hende eller gør det? Vennerne har begge kærester og den ene har en baby på vej, så i takt med nedlukningen af Danmark, bliver Coroline endnu mere bevidst om, at hun savner en at dele hverdagen med.

Den ekstra fritid giver Caroline tid til at reflektere over livet, og rigtigt mærke efter hvad hun ønsker sig her i livet. Det hjælper heller ikke, at hendes nabo, en frisk ældre herre på 94 år, også gladeligt deler ud af sin visdom og livsglæde.

På en dating app finder hun et kendt ansigt. Der er bare lige det ved det, at hans mål i livet er helt modsat hendes, da han har travlt med at overbevise sin akademiske familie om, at man godt kan have et godt og indholdsrigt liv uden en uddannelse.

Men kan man overhovedet date og møde nye mennesker under en nedlukning? Og hvad er det egentligt Caroline søger?

En sød romance hvor man både griner, er frustreret og får en klump i halsen. Der er masser af pingpong mellem karaktererne og sproget er friskt og levende.

Der er mange fine betragtninger og refleksioner i bogen, der viser, hvordan det har været at bo alene under nedlukningen.
En hjertevarm og eftertænksom romance om at finde sig selv og give sig tid til at mærke efter hvad der virkelig betyder noget. Om ikke lade sig styre af andres ambitioner, og om at turde forfølge sine drømme.

Tusind tak til @flamingobooks for anmeldereksemplaret

Boganmeldelse af Den Grimme Sandhed

 


Forfatter: Pernille Kim Vørs
Serie: Brændemærket for evigt (3)
Udgivelsesår: 2022
Forlag: Forlaget Drømmefangeren

[Anmeldereksemplar]
Da de varme temperaturer igen ramte Danmark, valgte jeg også at skrue op for temperaturen på min læsning, og man må sige, at der er skuet en tand op for erotikken i denne tredje bog i serien “Brændemærket for evigt”. Der skulle et par kolde drinks eller tre til at holde temperaturen nede.

Tobias og Lunas historie har ligget og ulmet i de to foregående bøger, og den har bestemt været værd at vente på.

Luna er rap i replikken og mændene er vilde med hende, også Tobias, som er Lunas venindes storebror. Han er der altid et eller andet sted i periferien med sine drillende kommentarer og glimt i øjet. Han er hot og så meget off limits, men han bliver sværere og sværere at modstå. Det skræmmer Luna, som bestemt ikke er intetesseret i at have en kæreste.
Tobias er brandmand med stort B, han elsker alt ved jobbet og tager gerne en ekstavagt eller to, hvis der er behov for det. Han har ikke lyst til at binde sig, og har sine egne regler for dating, og at score sin lillesøsters veninde, er ikke tilladt, heller ikke selvom hun er den smukkeste kvinde han nogensinde har set.
En frivillig ekstravagt går helt galt og ændrer alt for dem begge.

Tobias og Lunas fortælling er virkelig hjerteskærende. Hold op hvor blev jeg ramt af deres skæbne. De skal virkelig gennem ulykkelige begivenheder før de finder hinanden. De beskrivelser hvor Tobias ikke føler at han er værd at elske, de gav mig en klump i halsen og hvor fik jeg ondt i maven af alt det Luna må stå model til.

Er du til læsning der kan mærkes, hot kemi, hede stunder, mænd med store egoer og stærke kvinder, som indeholder så meget mere, så er dette bestemt en bog for dig.
Endnu en fantastisk bog i serien, og jeg kan slet ikke vente med at læse Augusta og Elias historie.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6
Tusind tak for anmeldereksemplaret til @forlaget_droemmefangeren