søndag den 7. august 2022

Boganmeldelse af Kardemomme og kornblomster



Forfatter: L. Sherman Udgivelsesår: 2022
Forlag: Augusta Publising

Velkommen indenfor til en af sommerens helt store romancer, hvor L. Sherman har sat scenen på toppen af Danmark til en romantisk second chance fortælling om kærlighed i 30’erne - og jeg elsker det.

Det er en både hjertevarm og hjerteskærende pageturner, hvor den ene side hurtigt tager den anden, og hvor man sidder helt ude på kanten af stolen af bar spænding. Der er feel good, drama og fuld valuta for alle pengene. Til tider tænker man, det kommer aldrig til at gå, men selvfølgelig sørger L. Sherman for, at skibet kommer sikkert i havn.

Denne gang er vi tilbage i Aalbæk for at få Vinnie og Henriks historie. Vinnie er blevet skilt, og er ved at have fundet sig til rette i en ny hverdag som alenemor med arbejde som marketingsdirektør i det lille mejeri og en deleordning om børnene. Hun er så småt ved at være klar til at lukke kærligheden ind i sit liv igen, og er stadig tiltrukket af Henrik, som hun mødte sidste sommer.
Henrik har fundet ro og balance i sit liv med gastropubben i Aalbæk. Det passer ham fint med korte ture til København for at passe forretningerne der, og så vende hjem til Aalbæk, og Vinnie, som han bliver mere og mere forelsket i, men hun er lige blevet skilt og ikke klar til et nyt forhold eller er hun?

Jeg må hellere advare om, at denne bog kommer ind under huden på dig. Det er en bog der kan mærkes, og hvor man som læser kommer i tæt kontakt med sine følelser. Jeg har både grint og fældet en tåre eller ti.
L.Sherman skriver #bøgerduvilboi og #bøgerduikkevilhjemfra og denne er ingen undtagelse. Jeg er i hvert fald forelsket i bøgerne om livet på toppen af Danmark og kunne flytte ind med det samme.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6

I næste bog får vi Vincents historie og jeg kan ikke vente.

Tusind tak til søde @you.look.like.a.book som var min medvært i vores Kardemomme og Kornblomster readalong. Det var en fornøjelse at læse bogen sammen med dig og de andre dedikerede læsere, og dele tanker og følelser om bogen undervejs. Det krævede virkelig selvdiciplin fra min side ikke at læse forud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar