Forfatter: Pernille Kim Vørs
Serie: Feisty ladies (3)
Udgivelsesår: 2021
Forlag: Forlaget Drømmefangeren
Så er endnu en bog i Feisty Ladies serien læst. I denne tredje bog, er det Adrian og Nicks søster, Lela, vi lærer at kende.
Adrian
har fra sidelinjen set sine venner og businesspartnere finde deres eneste ene.
Det tiltaler ham overhovedet ikke, at blive ramt af amors pil, og blive til et
kærlighedssygt fjols. Næh, han foretrækker selv at være den dominerende i en
relation, så han er den der bestemmer, hvor skabet skal stå.
Lela
er Nicks lillesøster. Hun er sart og følsom, fuld af gode idéer og til tider
lettere excentrisk. Hun har svært ved at holde fokus i længere tid, hvilket har
resulteret i, at hun er startet på den ene uddannelse efter den anden, uden at
gennemføre en eneste af dem.
Lela
er alt det Adrian ikke burde ville have, og så meget off-limits. Han vil
ødelægge hende i løbet af ingen tid, og Nick vil få et hjerteanfald. Men et
enkelt kys til Nicks bryllup, og han er hooked.
Lela
er sin egen værste fjende, og ved at Adrian vil knuse hendes hjerte, men hun
kan ikke lade være med at forfølge sine følelser for ham. Hun burde lade ham
være, men et enkelt kys skader vel ikke.
Da
mørket truer med at opsluge Lela, viser Adrian sit sande jeg. Men har han det
der skal til for at trække hende fri, og er det han kan tilbyde, det hun har
brug for.
En
rørende kærlighedshistorie der handler om at elske sig selv og at turde give
sig hen, selv når det er allersværest. Om at finde en vej ud af mørket, og at
turde række ud.
Siderne
har vendt sig selv mens jeg har heppet, grint og været rørt til tårer. Til
tider har jeg siddet med en klump i halsen pga. Lelas svingende sind. Dette er
en bog du kan mærke.
Bogen
berører på fin vis de bekymringer og den frygt, der kan være forbundet med
psykisk sygdom hos ens nære.
Bestemt
en anbefaling værd, for man keder sig aldrig i selskab med Feisty Ladies.